Mønsterstrik

Hønsestrik, flerfarvestrik, jaquard, islænderstrik, nordisk strik, Fair Isle…. Kært barn har mange navne, og det har mønsterstrik også. En væsentlig årsag til dette er, at mønsterstrik, og strik i det hele taget, har en oprindelse omgærdet med mystik. Hvordan og hvornår man begyndte at sætte tråde på pinde vides ikke med sikkerhed, men man har sporet strikkens oprindelse til Egypten, og i 1100-tallet begyndte europæerne at importere strikkede varer fra Indien.

I begyndelsen var strikkede klæder forbundet med den ypperste luksus. Fine strømper og undertøj- og kjoler strikket i tynde silkegarner tog tid, og det var et tegn på prestige og rigdom at iføre sig strik - så lidt ærgerligt, at det ikke var kotume at gå rundt med korte kjoler, så man kunne vise herlighederne frem ;-).

Snart blev strik “allemands-eje”, og særligt oppe i vores kolde nord gik produktion med grovere uldgarner i gang. Hele familien var i gang med strikketøjet, for der blev strikket af nødvendighed, og alt hvad man havde i overskud kunne sælges. Typisk ville far og mor strikke de sværere ting med ind- og udtagninger, og børnene ville strikke de lette ting - en krop på rundpinde.

I norden skændes vi om, hvor mønsterstrik tog sin egentlige begyndelse. På den lille shetlandske ø Fair Isle (“Befolkningstal 55”), siger man, det stammer fra dem, og debatten bølger frem og tilbage mellem Norge og Island om, hvorvidt vi skal kalde det islandsk sweater eller norsk sweater. Det er ikke sikkert, at vi nogensinde kommer til bunds i den affære, men det er sikkert, at mønsterstrik opstod af 1 årsag: Behovet for varm påklædning i det kolde vejr.

Når man strikker med 2 (eller flere) tråde, trækker man hele tiden en tråd bag arbejdet, og på denne måde får man et ekstra stykke stof på bagsiden og dermed dobbelt isolering. Det færdige arbejde bliver tykkere, og mindre “elastisk” end strik med én tråd, men med en god og kraftig uldkvalitet kan sweateren blive næsten både vand- og vindtæt.

Efterhånden som mønsterstrik udviklede sig, kom en anden faktor til at spille en rolle: Lysten til at lave noget smukt. Stjerner, mønstre, dyr og små mennesker og andre finurligheder blev strikket ind i arbejdet, og mønstrene fik en anden væsentlig funktion, for hver bygd, hver by, hvert område fik sit eget særlige strikkede kendetegn, lidt ligesom et nationalflag eller en nationaldragt. Den strikkede sweater blev et symbol på et tilhørsforhold, og på et yderst praktisk niveau kunne man altid identificere en persons hjemstavn ved f.eks. jagt- eller drukneulykker. Hollandske sømandssweatre med mønstre i ret og vrang fik samme betydning: Hvis et lig skyllede op på land, brugte man mønstret til at identificere, hvor den afdøde kom fra og kunne give besked. Det er lidt mærkeligt at tænke på i dag, men det er også fascinerende at tænke på, hvor stor praktisk betydning strik havde på flere forskellige måder.

 

Som århundreder er gået har strik fået helt andre formål. Vi strikker ikke, fordi vi har brug for varme trøjer, eller fordi vi har brug for ekstra indtægt ved at sælge det, eller fordi vi kommer fra en bestemt bygd. Vi strikker, fordi vi frydes ved farver og fibre og designs, fordi det er dejligt at fremstille noget smukt, og for mange af os fordi strik har en meditativ effekt - vi oplever slet og ret, at vi bliver gladere, når vi strikker.

Og det var en kort historie om mønsterstrik.

Hos Rito kan du finde strikkebøger her.

Vi har også et stort udvalg af islandsk garn, se mere inspiration til mønsterstrik her 

Hvis du hører til de “uldsarte” er Lily fra Infinity Hearts et godt og blødt alternativ. Se mere om Lily fra Infinity Hearts her.